2. marts 2011 kl. 10:00

Færre patienter med skader fra drop

På lungemedicinsk afsnit på Næstved Sygehus kan man nu se et stort fald i antallet af patienter med skader forårsaget af drop.

I lungemedicinsk afsnittet på Næstved Sygehus er der blevet længere imellem de skader, der kan opstå som følge af drop. I efteråret 2010 kunne afdelingen tælle 21 skader i løbet af to måneder. Fra november og frem til februar har der kun været fem skader i alt.

Resultatet er opnået i forbindelse med, at Næstved Sygehus er et af de fem, der indgår i Patientsikkert Sygehus. Her indgår en række forholdsregler, der skal sikre patienterne mod skader fra drop. Forholdsreglerne er samlet i en pakke, der opfordrer til, at personalet undersøger, om droppet enten har forårsaget rødme, infektion, om væske er løbet ved siden af, og om drop bliver skiftet inden for 72 timer. Og det er netop disse skader som tallene bygger på.

"Wow", siger sygeplejerske Marianne Neerup som sammen med souschef Bodil Andersen, er med i det team, som har gennemført forbedringerne: "Det her er vi blevet rigtig gode til. Det viser det os, at vi også kan blive gode på andre områder i forhold til større patientsikkerhed."

Det store fald i antallet af skader er dels resultatet af den styrkede dokumentation - en vigtig del af arbejdsprocessen, som alle ansatte i afsnit blev undervist i, i november måned sidste år. Sammen med positiv feedback og anerkendelse af medarbejderne har dette især bidraget til en stærk fællesskabsfølelse of flotte resultater, som fejres med events i afdelingerne, når scoren for indrapporteringer rammer de 100% .

Den videnskabelige litteratur , der ligger til grund for pakken viser, at dropskader bidrager til forlænget indlæggelse og store udgifter til behandling af infektioner.

 

drop

 

Patientsikkert Sygehus i Danmarks Radio
Som led i Danmarks Radios tema "Sundhedsvæsnet under pres" bringer DR i dag en række indslag om utilsigtede hændelser. Patientsikkert Sygehus nævnes som et godt eksempel på, hvordan patientsikkerheden kan øges. Følg med på DR's temaside

Besøg os på sikkerpatient.dk