Vær NOK så parat
- når du ringer til den praktiserende læge eller lægevagten
- når du vil fortælle noget vigtigt til personalet på sygehuset
N - Navn
O - Oplysninger, observationer
K - Konklusion
NOK er en husketeknik, du kan bruge, når du ringer til din læge eller lægevagten.
Især, hvis du er bekymret for dig selv eller en anden person, er NOK med til at holde styr på dine tanker, så du får givet de vigtigste oplysninger videre.
Du kan også bruge NOK på sygehuset, hvis du som pårørende til en patient er urolig og har behov for at få kontakt til personalet.
Ved at bruge NOK får du givet de vigtigste oplysninger videre på en hurtig og præcis måde.
Du bliver lyttet til og forstået, og den du taler med, kan bedre handle på dine oplysninger.
Gør dig klar
Inden du ringer eller henvender dig personligt, kan du med fordel gå listen igennem og tænke over, hvad du vil sige - skriv evt. stikord ned.
| N - navn | Jeg er - sig dit navn og cpr-nr. Jeg er - datter, søn, ven til: sig patientens navn og cpr-nr. |
| O - oplysninger O - observationer |
Jeg er bekymret, fordi: Det, der har ændret sig, er: Er den syge mindre vågen? |
| K - konklusion |
Jeg vil gerne have: |
Vær NOK så parat
Her kan du se et eksempel på, hvordan en samtale kan foregå, når en pårørende ringer til den praktiserende læge:
N - navn
Det er Kirsten Simonsen, jeg er kone til Preben Simonsen med
cpr-nummer 250425-xxxx.
O - oplysninger, observationer
Jeg ringer, fordi jeg er bekymret for min mand. Han ser ud som om,
han har fået svært ved at trække vejret, og han er grå i huden.
Han har rygerlunger og har haft det siden 2008. De sidste tre dage har han haft en maveinfektion, men han har ikke haft feber.
Faktisk var han ved at blive bedre, men nu er han blevet svagere. Han har svært ved at stå på benene, så han ligger i sengen igen.
K - konklusion
Jeg ved ikke, hvad problemet er, men jeg har brug for, at du ser
ham, gerne så hurtigt som muligt.
Siden er sidst opdateret 31. januar 2012 kl. 11:23



