Hvad gør jeg, hvis skaden er sket?

Hvis du mener, at der er sket en fejl, er det altid en god idé at tale med personalet om det.

Dels for at afklare misforståelser dels for at give mulighed for, at der bliver rettet op på forholdene. Jo før det sker desto bedre for alle parter.

Kontakt en patientvejleder

Er fejlen sket på et sygehus, og du ikke umiddelbart føler, at du kan tale med personalet i afdelingen, kan du kontakte en patientvejleder. Alle sygehuse har en patientvejleder, der kan vejlede dig om, hvad der i din konkrete situation vil være bedst at gøre.

Du kan også henvende dig til afdelingsledelsen eller sygehusets ledelse. Mange sygehusledelser har en fast telefontid, hvor patienter og pårørende er sikre på telefonisk at kunne komme i kontakt med én fra sygehusledelsen. Man kan ofte se, hvornår der er telefontid på sygehusenes hjemmesider.

Hvis du vil hjælpe sundhedsvæsenet, kan du rapportere fejl…

Har du oplevet fejl, kan du rapportere hændelsen til Dansk Patient-Sikkerheds-Database (DPSD).

Her kan du læse mere om sundhedsvæsenets rapporteringssystem

Her kan du rapportere en fejl

Hensigten med databasen er at sikre, at sundhedsvæsenet lærer af de fejl, der sker for at undgå, at fejlen gentages.

Rapporterne modtages og behandles af specielt udpegede medarbejdere på sygehusene og i kommunerne.

Siden er sidst opdateret 22. december 2011 kl. 12:50

Besøg os på sikkerpatient.dk