1. Gå med og vær en støtte
Sammen kan I bedre huske og forstå
Som patient får man informationer, der kan være svære at huske og forstå. Derfor er det godt at være flere, som lytter til det, der bliver sagt.
Du kan hjælpe den, der står dig nær, så han/hun kommer til orde, bliver lyttet til og forstået.
Især er det vigtigt, at du er med til at sikre, at de vigtigste problemer, gener, symptomer og bekymringer bliver hørt og forstået af sundhedspersonen, I taler med.
I kan fx spørge:
• Forstår du vores bekymring?
• Hvordan opfatter du det, vi fortæller?
• Hvad kan der gøres?
Når du er med, kan du hjælpe ved at gentage, hvad I har hørt eller bede om at få informationerne sagt en gang til.
Sig til sundhedspersonen, I taler med:
• Vi har ikke helt forstået det, du sagde
• Vil du sige det en gang til
• Det undrer os, at …
Skriv gerne stikord undervejs. Det gør det lettere at huske og følge op bagefter.
Læs råd nr. 2: Spørg, hvis du er i tvivl
Siden er sidst opdateret 15. december 2011 kl. 12:55





