28. marts 2012

Skotland lærer af Danmark på Læringsseminar 4

"Personligt har jeg fået meget ud af de parallelle læringssessioner, hvor jeg fik en stor indsigt i både succeshistorier og oplevede barrierer og vanskeligheder under forbedringsarbejdet", fortæller Cesar Rodriguez fra Skotland. Han er speciallæge i alderdomspsykiatri ved Susan Carnegie Centre på Stracathro Hospital i Skotland, og han var med til Læringsseminar 4 i Kolding for at lære om de danske erfaringer med patientsikkerhed.

Han siger, at der er mange ting, han vil tage med sig hjem og bruge i sit eget arbejde i Skotland: " Vi har startet et samarbejdsprojekt i Tayside om forbedring i arbejdet med ældre mennesker på akutsygehuse, og vi har vores første læringsseminar i juni. Mit besøg i Danmark har hjulpet mig meget i forhold til at udforme og realisere vores projekt, både med hensyn til "forandringspakker", målinger og dataindsamling."

"Skotland kan lære noget af Danmark i forhold til at arbejde med patientsikkerhed, og vores samarbejde er meget værdifuldt, for Skotland og Danmark minder meget om hinanden", siger han. "Læringsseminaret bekræftede også mit indtryk af, at danskere er venlige, imødekommende og en fornøjelse at arbejde sammen med", siger Cesar.

Se flere billeder fra Læringsseminar 4 her.

Se alle nyheder

Besøg os på sikkerpatient.dk